Wednesday, October 17, 2018

Sådan sikrer du dit hjem mod indbrud


Er dit hjem sikret mod indbrud? Mange oplever bekymrede tanker, når de skal afsted på den årlige ferie, eller når weekendturen nærmer sig. Et indbrud i boligen er noget af det værste, du kan opleve efter en skøn ferie, og derfor er det ufattelig vigtigt, at dit hjem er sikret mod indbrud. Hermed slipper du ligeledes for at være bekymret en almindelig hverdagsaften, når mørket er frembrudt. Læs med herunder og få en række gode råd til, hvordan du kan sikre dit hjem mod indbrud og føle dig sikker i hjemmet på alle døgnets tidspunkter.

Tændt lys

Selvom dette råd er ganske simpelt, kan et tændt lys i køkkenet eller gangen, når du er hjemme eller inde i byen, skabe tanken om, at du rent faktisk er hjemme i boligen. Hermed er det muligvis på tide at anskaffe sig et par tænd-sluk ure til at tænde og slukke lyset i boligen, så det altid ser ud som om, at du er hjemme. Derudover kan du indstille uret, så det tænder og slukker på et bestemt tidspunkt i døgnet. På denne måde kan du altid sikre dig, at huset ser beboet ud – også når du er afsted på den dejlige sommerferierejse.

Lad huset se beboet ud

Synes du, at du huset er ved at ligne en rodebunke, kan du sagtens lade være med at rydde helt og aldeles op inden ferien, hvis tyvene skal skræmmes væk. Hvis en tyv har gået og holdt øje med hjemmet, vil personen nemlig hurtigt lægge mærke til, at huset er ryddet, og at du dermed højest sandsynligt er på ferie. Sørg på den anden side for at husets ydre ser pænt og ordentlig ud. Dermed gælder det om at spørge naboen om græsklipningshjælp, imens hele familien er afsted på den lange ferie.

Anskaf en tyverialarm

Det mest effektive råd til at holde tyvene væk er dog helt klart en tyverialarm. Med en tyverialarm kan du undgå indbrud, idet tyvene vil blive skræmt ud ad hoveddøren på et splitsekund, når den høje alarm hviner. Derudover kan du sagtens være heldig med, at tyvene slet ikke tør at begå indbrud i hjemmet grundet alarmskiltet på døren og på diverse vinduer omkring boligen. Selvom denne løsning ikke er den billigste, vil du bestemt ikke fortryde købet, idet huset nu for alvor er sikret mod indbrud i fremtiden.